mandag den 25. april 2011

lidt om eksamen

I skal nok få en indføring og instruktion i, hvordan eksamen kommer til at foregå. her skal I bare have dette for at se meningen med at arbejde meget med teksterne og lære sig sproglige vendinger forud for eksamen.

faglige mål i uddrag:
– forstå talt tysk om kendte og ukendte emner, når der tales standardsprog
– læse og forstå forskellige typer af ubearbejdede nyere og enkle ældre tysksprogede tekster samt ikke-gennemgåede, ubearbejdede moderne tysksprogede prosatekster
– redegøre på tysk for studerede tysksprogede tekster og emner, analysere disse og perspektivere til andre tekster, idet de benytter et nuanceret ordforråd samt anvender elementær morfologi og syntaks korrekt
– føre en samtale på et sammenhængende og nogenlunde flydende tysk om emner, de er fortrolige med, samt redegøre for og diskutere forskellige synspunkter
– udtrykke sig mundtligt på tysk om ikke-gennemgåede tysksprogede tekster og emner med anvendelse af et enkelt ordforråd og ofte forekommende faste vendinger og udtryk

Eksamen i uddrag:

1) Præsentation på tysk af et ukendt, ubearbejdet tysksproget tekstmateriale af et omfang på ca. 6 normalsider med inddragelse af et af de studerede emner(..) Præsentationen efterfølges af en uddybende samtale på tysk.

Der lægges vægt på, at eksaminanden på tysk kan præsentere og perspektivere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af tysk kultur, litteratur, historie og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed og tekstforståelse.

2) Tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt, ubearbejdet tysksproget prosatekst af et omfang på 1 normalside. Teksten refereres på dansk. Eksaminator stiller supplerende spørgsmål til uddybelse af eksaminandens forståelse af centrale sproglige og/eller indholdsmæssige forhold i teksten.

Et sammenhængende og nogenlunde flydende sprog er vigtigere end korrekthed i detaljen. Den tysksprogede del af eksaminationen vægtes højest.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar